Fodsår lyder ikke umiddelbart specielt farlige. Men man skal ikke lade sig narre.
Mennesker med diabetes har øget risiko for fodsår og komplikationer ved fodsår sammenlignet med personer uden diabetes. Det skyldes særligt to forhold. Dels medfører diabetes med årene skaderne på nerverne (neuropati) i fødderne, hvilket betyder, at følesansen i fødderne bliver dårligere og til sidste helt kan forsvinde. Dermed har man svært ved at registrere smerter og gener fra tryk. Et andet medvirkende forhold er, at diabetes øger risikoen for åreforkalkning og dermed nedsat blodcirkulation ned til fødderne. Dermed bliver huden mindre modstandsdygtig, og der kan nemt opstå sår.
Hvis man får et fodsår, er det meget vigtigt at sætte ind med behandling med det samme. Den nedsatte blotcirkulation gør det meget svært for såret at hele, hvorfor det er vigtigt med både medicinsk behandling, beskæring og aflastning. Omkring såret vil det danne sig hård hud efter langvarigt tryk mod vævet. For at sikre sig de bedste chancer for heling, er det meget vigtigt, at der foretages jævnlig beskæring her, da hård hud hæmmer sårhelingen. Sker dette ikke, er det meget svært at få såret at hele.